Eurozonen kæmper med teknisk recession, mens økonomisk tilbagegang fortsætter

Eurozonen er officielt gået ind i en teknisk recession, da reviderede tal afslørede en lille nedgang i den europæiske økonomi efter to kvartaler i træk med negativ vækst.

EU’s statistiske agentur Eurostat viste reviderede data om, at bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 0,1 procent i første kvartal af 2023 og de sidste tre måneder af 2022. Tidligere estimater havde antydet, at eurozonen snævert undslap recession med nulvækst i begge kvartaler.

Panelet af økonomer, der er ansvarlige for at erklære eurozonens recessioner, tager højde for en bredere vifte af data, herunder arbejdsløshedstal. De europæiske arbejdsmarkeder har vist modstandsdygtighed over for de seneste økonomiske udfordringer. Arbejdsløsheden i euroområdet har nået sit laveste niveau siden indførelsen af euroen i 1999 og nåede 6,5 procent i april.

Økonomisk sammenbrud i euroområdet

Tyskland, den største økonomi i EU, kom tæt på to kvartaler i træk med tilbagegang sammen med flere andre økonomier i euroområdet. I mellemtiden oplevede Frankrig minimal vækst med stagnerende resultater i fjerde kvartal og en stigning på 0,2 procent i de første tre måneder af 2023.

Irland oplevede et fald på 4,6 procent i BNP i første kvartal i år. Økonomer har dog rejst bekymringer om, hvorvidt disse BNP-tal nøjagtigt repræsenterer den irske økonomis præstationer.

Tidligere i år lykkedes det Storbritannien at afværge en recession. På trods af det halter Storbritanniens økonomi stadig med en nedgang på 0,5 procent sammenlignet med præ-pandeminiveauer. I modsætning hertil har BNP-mængderne i eurozonen og det bredere EU oversteget niveauerne før pandemien med mere end to procent i sidste kvartal af 2019.

På trods af disse tal sagde seniorøkonom i euroområdet for ING Bank Bert Colijn: “Det er svært at argumentere for, at dette er et recessionsmiljø” på grund af det lille fald og det stærke arbejdsmarked.

“Samlet set er økonomien i eurozonen meget tilbage ved at rode sig igennem.”

I mellemtiden har inflationen oplevet et betydeligt fald i de seneste måneder, hvor den årlige rente er faldet fra et toppunkt på 10,6 procent i det foregående efterår til 6,1 procent i maj.

Husholdninger kæmper med stigende leveomkostninger

Økonomiens afmatning fremhæver den betydelige indflydelse af den faldende russiske naturgasforsyning og en kraftig stigning i gaspriserne. Der er også øget angst blandt borgere over potentiel rationering og blackout.

Disse førte til de højeste inflationsrater på privatforbruget siden oprettelsen af en enkelt valutablok.

Husholdningerne kæmper fortsat med de samme udfordringer, herunder øgede dagligvarepriser, højere realkreditrenter på grund af Den Europæiske Centralbanks (ECB) renteforhøjelser og stagnerende lønninger, der ikke kan følge med de stigende leveomkostninger.

Nogle analytikere forventer en yderligere nedgang i 2023, efter at husholdninger er tvunget til at reducere udgifterne. Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) sagde dog i denne uge, at man forventer en vækst på 0,9 procent i euroområdet i år.

Nogle spekulerer i, at ECB kan afslutte sin serie af renteforhøjelser for snart at bremse den hurtige prisvækst.

Ifølge chefen for europæisk økonomi hos S&P Global Market Intelligence, Diego Iscaro, er det dog usandsynligt, at den tekniske recession vil afholde ECB fra at hæve sine renter på mødet den 15. juni.

“Vi ser, at renterne stiger med 25 basispoint. Tallene forstærker dog vores opfattelse af, at mens styringsrenterne vil stige yderligere på kort sigt, er de ved at nærme sig deres top,” sagde Iscaro.

“Med virkningen af højere renter, der stadig kan mærkes fuldt ud, forventer vi, at den økonomiske aktivitet vil forblive træg i resten af 2023.”